Stilheden larmer. Kvæler tonerne fra enmandsorkesteret på indersiden af mit kranie. Ensomheden stjæler pladsen. Stjæler så meget, at der ikke er plads til mit ego. Så er det nu man må udenfor. Ud af den dør, der altid knirker. Med en rygsæk, og et par rene sokker. Så stilheden, og ensomheden kan blive dræbt af spontaniteten endnu engang.
godt skrevet. godt lystret. godt.
SvarSlet