Peace on earth

Når man lytter til U2 - Peace On Earth får man simpelthen den største trang til at gå ud i den store verden og kæmpe for et bedre sted at leve for alle. Det er som at få stukket en nål ind
i hovedpulsårren, fyldt med trang til at hjælpe. Til at stoppe alle de krige der hver dag udrydder tusindner af mennesker. Trang til at fjerne alt religion. Og kun lade en tro blive tilbage. Troen på en bedre verden.


I'm Living in a wonderland of Music!

Hverdagens trummerum.

Stilheden larmer. Kvæler tonerne fra enmandsorkesteret på indersiden af mit kranie. Ensomheden stjæler pladsen. Stjæler så meget, at der ikke er plads til mit ego. Så er det nu man må udenfor. Ud af den dør, der altid knirker. Med en rygsæk, og et par rene sokker. Så stilheden, og ensomheden kan blive dræbt af spontaniteten endnu engang.

NightTime, WonderTime.

Natten trængte sig på. Det sidste sollys forsvandt bag horisonten. Langsomt blev gadelygterne tændt. Han lagde mærke til, hvordan den ene gadelygte lige overfor 7/11 flimrede en smule. Han sad længe i vinduet og kiggede ud på den rolige nattetrafik. Folk der stimlede sammen ude foran natklubberne. Den ene bus efter den anden, der svævede konstant rundt på gaderne. Ens udover indenholdet. Han kunne mærke en kold luft ramme ham, fra det dårligt isolerede vindue. Langsomt som natten trak sig over den pulsrende storby, begyndte flere og flere mennesker, at vandre rundt i gaden. Primitive, lammet af alkohol. Råbte og skreg. Sang og dansede rundt i gaderne. Hans øjenlåg blev tungere og tungere. Hans øjne blev tørre, og hans hoved begyndte at vippe. Han vidste det snart var tid til at forsvinde ind i den imaginære verden hvor alt var muligt. Hvor han kunne være noget, uden at blive pillet ned. Hvor han kunne elske sig selv, og turde sige det højt, uden at mennesker ville dømme ham. Hvor en enkelt lille svipser, ikke gjorde ham til sorteper. Hvor fremmede kunne være venlige, uden at man blev bange for dårlige intentioner. Hvor religion ikke kunne udløse massemord. Hvor det at snakke sammen, rent faktisk hjalp, og vold aldrig var løsningen. Hvor ingen blev undervurderet. Hvor dyr ikke blot var mad, men også levende væsner. Et sted hvor alle blev hørt, og ingen blev offer for undertrykkelse. Rettigheder til alle. Et sted med ægte kærlighed. Hvor man tænkte på jorden, og det at være grøn og vegetarisk ikke blot var noget man gjorde for omdømmet. Hvor man turde være sig selv, og ikke blev dømt for at være det. Et sted, hvor alle var ubarmhjertelige. Et sted med taknemlighed. Hvor alle var lige. Ingen jantelov. Ingen mistro. Ingen fordomme.  Og absolut ingen grådighed. En naiv verden? Måske. Men en bedre verden. 

Summertime.

Somertid, tid til sommer. Tid til musik, fællessang og hygge. Soon it will be over us!

Joe Cocker - "Summer in the city"


I'm Living in a wonderland of Music!

I am insane, you are insane, we are insane, we're living in a world that's insane!

I'm Living in a wonderland of Music!

Spontanitet.

Det startede med en fest. Gik videre til et børneteater, så rav, derefter et crash, og startede derefter hvor det sluttede. Spontanitet er sgu en fantastisk ting!

I'm Living in a wonderland of Music!

Sol. Varme.

Soenl! Endelig viste den sit ansigt! Det er vi nogen der har ventet længe på... Frosten skal dø! Længe leve varme!

I'm Living in a wonderland of Music!

Forbrugeren.

Penge. De er der aldrig når du skal bruge dem. Og når man så ikke skal bruge dem, er de der altid. Og så ender man altid med at bruge dem på noget ubrugeligt.

I'm Living in a wonderland of Music!

Optaget på Odense banegård, hvor vi måtte vente 3,5 time på vores
tog, grundet en bombetrussel.


I´m Living in a Wonderland of Music!

Kedsomhed, og tyske gloser.

Kedsomhed. Forsøg på indlæring. Men når alt er det samme, og ensformigt. Når de tyske tekster, og engelske lydbånd er hørt gang på gang på gang, igen og igen, er det så ikke forståeligt?

I'm Living in a wonderland of Music!

Trist. Hvidt. Gråt.

Vinter. Koldt, gråt og irriterende. Sne er hyggeligt! I begrænsede mængder! Men efter sne, sne, sne, bliver man træt. Træt af våde sejlersko. Træt af kulden, der omfavner en, med det samme du åbner en dør. Træt af forsinkede busser, træt af de nøgne grene. Lige nu glæder jeg mig til blå himmel, fællessang, og øl i varmen.

I'm Living in a wonderland of Music!

Besat

Min guitar, min gud. Ja, jeg er besat. For mig, er musik en menneskeret. Noget jeg ikke kan leve uden. Når jeg tager afsted uden min guitar, kan det kun gå for langsomt med at komme hjem igen. Kommer jeg afsted uden mine høretelefoner er jeg død. Men jeg kan godt li den besættelse. For uden den, ville jeg ikke være mig.

I'm Living in a wonderland of Music!